Hvorfor er mine penge bundet, hvis jeg vil have høj rente?
Det er kun muligt for os at tilbyde de høje renter på 1,70 % og 2,05 %, når vi er sikre på, at vi har adgang til pengene i en periode på mindst 6 og 12 måneder eller 3 år.
Hvor stort et gebyr skal jeg betale, hvis jeg hæver inden for bindingsperioden?
Pengene kan hæves i bindingsperioden mod at betale dekort.
6 og 12måneders binding:
1% af det hævede beløb (min. 100 kr.)
3 års binding:
3% af det hævede beløb år 1 efter oprettelse (min. 100 kr.).
2% af det hævede beløb år 2 efter oprettelse (min. 100 kr.).
1% af det hævede beløb år 3 efter oprettelse (min. 100 kr.).
Får jeg den høje rente, selvom jeg har hævet penge inden for bindingsperioden?
Du får renten på fx 1,70 % p.a. af pengene for den periode, de står på kontoen fratrukket en dekort på 1% af beløb, der hæves inden for bindingsperioden. Har du fx 100.000 kr. stående i 11 måneder og hæver de 90.000 kr., så betaler du dekort på 900 kr. Ved rentetilskrivningen efter 12 måneder, får du 1,70 % p.a. af de 100.000 kr. i 11 måneder plus 1,70 % p.a. af restsaldoen på 9.100 kr. i 1 måned.
Kan jeg sætte flere penge ind på kontoen efter den er oprettet?
Hvis du ønsker at sætte penge ind løbende skal du vælge en konto med variabel rente. På en Højrentekonto med fast rente og 6 eller 12 måneders binding og 3 års binding kan du kun sætte penge ind på kontoen én gang - når du åbner den. Hvis du har oprettet en Højrentekonto med fast rente og du senere får flere penge, du gerne vil have en ekstra høj forrentning af, kan du åbne en ny konto med fast rente
Kan jeg hæve de årligt tilskrevne renter, når jeg binder pengene i fx 3 år?
Ja. Henvend dig til os, hvis du ønsker at benytte dig af muligheden.
Får jeg samme høje rente, hvis indestående inkl. tilskrevne renter overstiger 2 mio. kr.?
Selv om indestående inkl. de årligt tilskrevne renter overstiger beløbsgrænsen for indskud, får du samme høje rente af hele beløbet.
Hvornår bliver renterne tilskrevet kontoen ved 3 års binding?
Ved binding over 3 år sker tilskrivning pr. oprettelsesdato hvert år.
Kan jeg få Visa/Dankort til min konto?
Nej, hvis du har brug for en konto til de daglige betalinger og forsat ønsker en høj rente, kan du vælge en Basiskonto. Der kan du både få Visa/Dankort, Debit MasterCard, Betalingsservice og Netbank.
Hvad kan få renten på min konto til at ændre sig?
Vi regulerer renten på kontoen i overensstemmelse med markedets bevægelser. Vi forsøger naturligvis hele tiden at være konkurrencedygtige, men må samtidig indrette os på den rente som markedet nu engang bringer.
Betaler jeg gebyr for at hæve på min konto?
Nej. Der er ingen gebyrer ved hævning på konto med variabel rente via Netbank.